Besøg også Londonzonen.dk
Colloseum er en af Roms største turistattraktioner

Colloseum

Il Colosseo, som romerne døbte stedet, var i sine spæde år et flavisk amfiteater – et enormt elliptisk stadion med plads til 50.000 tilskuere, med et domæne på seks hektar.

I løbet af det 1. århundrede, og flere århundreder fremover, var Colloseum vært for uhyggelige forestillinger, hvor kampe mellem menneske mod menneske og menneske mod dyr fandt sted. Rundt om ruinerne kan man stadig finde beviser på disse aktiviteter, hovedsageligt undergrundshvælvinger samt tunneller, som fungerede som opholdsrum og indgange for de kæmpende parter.

Selv om bygningen har været offer for flere brande og jordskælv i flere århundreder, fremstår mange af levningerne med en ærefuld glorie fra gammel tid.

Med vuet over den enorme arena i 48 meters højde er det ikke svært at forestille sig showene, som var det i går. Det er evident, at de røde stenbuer smuldrer, samt at slaver og løver hører fortiden til, men det populære romerske sted er livagtigt med nærværet af spøgelser fra fortiden og nutidens myldrende turister.

Sæderne er arrangeret i lag, hvorfra man næsten kan se alle de mange niveauer af buer, som indcirkler den enorme udstrækning. Som tilskuer kan en turist næsten fornemme brølet fra publikum, når kejseren og dens følge gjorde sin entré via en af de fire indgange, som udelukkende blev anvendt af dem. De øvrige 76 var til den almindelige romerske borger.

I år 80, efter slaver og ingeniørs otte års arbejde, åbnede Colloseum, som blev opkaldt efter en nærtliggende 40 meter høj statue, Colossus. Statuen havde en gang mindet om Nero, men efterfølgende var dets udseende blevet et tegn på de efterfølgende kejsere. Ikke langt derfra, mellem Colloseum og Venus og Rom-templet, kan man stadig finde levn af bronzegigantens fundament.

100 år efter arenaens debut var stedet både vært for noble og barbariske festligheder (set i lyset af modernitet). Kamp med døden til følge var realiteten for trælle gladiatorer, og romerske forsøg på at tæmme løver, var relativt barskere end moderne cirkusforestillinger, og mange andre voldsindslag var ren rutine.

Sædeplaceringer var istemt med rang. Kejseren havde en loge i nærheden af ringen, og kvinder, som ikke var del af det kongelige følge, var degraderet til de øverste niveauer. Men selv derfra ville det ikke have været alt for svært at se resultaterne af kampene. Ej at forglemme næsehorn, flodheste og elefanter, der blev brugt i forestillingerne sammen med de mere velkendte løver og tigre.

Masterne og velarium – en tronhimmel for at danne skygge over området – er for langt tid siden forsvundet, bukket under for tidens tand. Ikke desto mindre står de massive søjler og mure tilbage – lige fra de doriske på første etage, til de joniske på anden, og på tredje de korintiske.

Besøgende vil blive forbavset over resten af arkitekturen, som godt, at selv i dag udgør grundlaget for arenaer rundt om i verden. Det var en af de første, og uden tvivl den største og mest kendte, der er fritstående. Mest forudgående eksempler var blevet gravet ud af en skrænt, hvoraf mange findes i og i nærheden af Rom.

Et besøg til Rom er ikke fyldestgørende uden en tur til Colosseum.



-